ANNONCE

Det kan føles overraskende svært at vælge terapeut.

Man kan læse om uddannelser, metoder og forskellige typer terapi, men et terapiforløb er ikke et produkt, der uden videre kan sammenlignes på en liste med funktioner. Den faglige baggrund betyder noget, men det gør samtalen og relationen også.

For den person, der overvejer terapi for første gang, kan det derfor være mere nyttigt at begynde med egne behov end med lange beskrivelser af forskellige terapiformer.

Hvad vil du gerne have hjælp til? Har du en konkret problemstilling, eller oplever du snarere en længere periode, hvor noget ikke fungerer, som du ønsker? Foretrækker du en terapeut, der arbejder meget struktureret, eller har du brug for et rum, hvor problemstillingen først kan undersøges nærmere?

Man behøver ikke kunne formulere det hele præcist på forhånd. Men nogle få overvejelser kan gøre den første samtale mere anvendelig.

Undersøg både erfaring og arbejdsform

En terapeuts hjemmeside kan give et første indblik i faglig baggrund og metode, men det er værd at læse lidt længere end overskrifterne.

Se blandt andet efter, hvilken uddannelse terapeuten beskriver, hvilke efteruddannelser eller kurser der nævnes, og hvilke problemstillinger vedkommende typisk arbejder med.

På kbh-psykoterapeut.dk beskriver Camilla Holck Olrik eksempelvis, at hun er uddannet eksamineret psykoterapeut fra EFT-instituttet og har supplerende kurser inden for blandt andet mindfulness, traumer og gruppeterapeutisk teori. Hun oplyser også, at hun arbejder som psykoterapeut MPF.

Det fortæller noget om baggrunden, men ikke nødvendigvis alt om, hvordan en samtale opleves.

Derfor er det mindst lige så interessant at undersøge arbejdsformen. Beskriver terapeuten, hvordan et forløb typisk begynder? Er der fokus på bestemte mål? Hvordan bliver nye emner håndteret, hvis de dukker op undervejs?

På destinationssiden beskrives den første samtale som en screeningssamtale, hvor klientens aktuelle problemer bliver kortlagt. Derefter lægges der ifølge terapeuten en plan i fællesskab med mål for forløbet, samtidig med at nye aktuelle temaer kan få plads undervejs.

Det er den type konkrete information, som gør det lettere at vurdere, hvad man faktisk siger ja til.

Den første samtale må gerne bruges til at mærke efter

Når man først har bestilt en tid, kan man nemt føle, at beslutningen allerede er truffet.

Men den første samtale kan også betragtes som begyndelsen på en vurdering fra begge sider. Terapeuten skal forstå problemstillingen, og du skal samtidig opleve, om rammerne og kommunikationen giver mening for dig.

Det betyder ikke, at første samtale nødvendigvis skal føles let. Nogle emner er svære at tale om, og det kan være uvant at sætte ord på noget, man normalt holder for sig selv.

Men der er forskel på, at et emne er svært, og at man ikke føler sig tilstrækkeligt tryg i selve samtalen.

Efter de første møder kan det derfor være relevant at spørge sig selv:

• Forstår jeg, hvordan terapeuten arbejder?
• Oplever jeg, at der bliver lyttet til det, jeg faktisk siger?
• Kan jeg stille spørgsmål til metoden eller retningen?
• Har vi nogenlunde samme forståelse af, hvad jeg ønsker at arbejde med?
• Føler jeg, at jeg kan sige til, hvis noget ikke giver mening for mig?

Et terapiforløb er ikke en eksamen, hvor klienten skal levere de rigtige svar. Hvis der er uklarhed om retningen, er det rimeligt at bringe den op i samtalen.

Praktiske rammer kan også have betydning. Hvis transport gør det svært at møde stabilt op, kan online terapi eksempelvis være relevant at undersøge. Camilla Holck Olrik oplyser på sin hjemmeside, at hun tilbyder både samtaler fra klinikken i Knabrostræde i København K og online terapi.

Vælg en psykoterapeut ud fra mere end én oplysning

Når man leder efter en psykoterapeut, giver det derfor sjældent mening at lade ét enkelt kriterium afgøre valget.

Geografi kan være vigtigt. Det samme kan pris, erfaring, metode og muligheden for online samtaler. Men selve oplevelsen af kontakten bør også have plads.

På kbh-psykoterapeut.dk beskriver Camilla Holck Olrik sit arbejde som et fokus på blandt andet følelsesmæssige reaktioner, adfærdsmønstre og klientens egne ressourcer. Hun nævner forskellige problemstillinger såsom angst, sorg og lavt selvværd og beskriver samtidig en individuel planlægning af forløbet.

Det betyder ikke, at den samme terapeut automatisk passer til alle. Netop fordi mennesker og problemstillinger er forskellige, er det fornuftigt at se valget som en kombination af faglighed og personligt match.

Man kan derfor med fordel læse om terapeutens baggrund, arbejdsform og praktiske rammer inden første kontakt og derefter bruge de første samtaler til at vurdere, om samarbejdet føles brugbart.

Det vigtigste er ikke at finde en profil, der på papiret ser perfekt ud. Det er at finde et forløb, hvor der er tilstrækkelig tydelighed omkring metode og mål – og hvor man oplever, at der er plads til at tale ærligt om det, der faktisk fylder.